Medicinhåndtering på bo- og opholdssteder

Alle bo- og opholdssteder er underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder bostedets medicinhåndtering og dokumentation omkring denne.

På flere botilbud er der ikke ansat et sundhedsfagligt uddannet personale, der er uddannet i medicingivning, -håndtering og dokumentation i form af journalføring. Dette er ingen hindring for at personalet kan dosere, udlevere og dokumentere medicinering af den enkelte beboer, men det er vigtigt at jeres medarbejdere er godt klædt på til opgaven.

KeasCare tilbyder hjælp i forbindelse med at bliver klar til et Risikobaseret tilsyn, eller at rette op på et eventuelt tilsyn der har resulteret i forbud, påbud eller anmærkninger. Herunder tilbyder vi også medicinhåndteringskurses.

Nedenfor finder I nogle gode råd til Medicinhåndtering.

Tjeklister til Bosteder

Medicindokumentation

Følgende dokumenteres på medicinlisten:

  • Borgerens navn og personnummer

  • Dato for ordination

  • Dato for seponering, hvis et præparat seponeres

  • Ordinerende læge

  • Medicinnavn

  • Medicinform (Mikstur, Depottabl. Øjendråber osv.)

  • Medicinstyrke pr. tablet

  • Tidspunkt på dagen for indtagelse

  • For pn-medicin* Enkeltdosis og maksimal døgndosis

*pn-medicin: pro necessitate = efter behov. Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives "efter behov". Kilde: pro.medicin.dk

Medicindosering

  • Kontroller borgerens navn på emballagen

  • Kontroller medicinens holdbarhed

  • Kontroller Medicinnavn, -form og -styrke på emballagen ud fra medicinkortet

  • Ved brug af doseringsæsker: Kontroller at æsken er mærket med borgerens navn og personnummer

  • Kontroller at antallet af tabletter stemmer overens med antallet af tabletter på medicinlisten

  • Dokumenter den givne periode der er doseret medicin for

Husk:

At dette skal foregå i et uforstyrret lokale

Angiv anbruddato på salver, dråber og anden medicin, med en begrænset holdbarhed efter åbning

Opbevar medicinen i originalemballage med doseringsanvisning

Medicinudlevering

  • Kontroller vha. medicinkortet, at medicinen gives til at rette borger på det rette tidspunkt

  • Kontroller at antallet af tabletter stemmer overens med antallet af tabletter på medicinlisten

  • Kontroller hvordan medicinen skal gives (fx Synkes, i hud, vener eller i øjnene)

  • Kontroller at du giver alt den medicin der er noteret i medicinlisten til det givne tidspunkt og dag

  • Kontroller at patienten indtager medicinen

  • Dokumenter hvad du har givet og hvornår  

Husk:

Giv altid den ordinerede medicin

Kontakt egen læge eller lægevagten øjeblikkeligt hvis der opstår tvivlsspørgsmål, at borgeren ikke indtager medicinen eller ved ikke forventede bivirkninger

Ansvar

Det er lederens ansvar at der foreligger instrukser for medicinhåndtering samt at personalet kender til og kan arbejde efter disse. Ydermere skal ledelsen sikre at personalet har tilstrækkelig viden og er oplært i, at varetage medicinhåndteringen på bostedet. Alt dette med det overordnede formål, at medicinering af borgerne er så sikre som muligt.

Når personalet doserer og udleverer medicin handler disse som lægens medhjælp. Dette vil sige at personalet er ansvarlig for, at udføre dette ud fra givne instrukser. Det er til enhver tid muligt for personalet at gå til ledelsen og frasige sig opgaven. Dette kan være, hvis der er mistanke om fejl i ordinationer eller hvis personalet ikke mener at have fået den nødvendige oplæring for at kunne sikre borgerens sikkerhed.


Hjælp til medicinhåndtering på bosteder

KeasCare tilbyder hjælp til bosteder. Med udgangspunkt i at medarbejderne er instrueret og oplært i at udføre medicingivning og Jeres instrukser er udarbejdet, kan vores erfarne sygeplejerske vil bistå med sparring og opfølgning på Instrukser, journalføring og håndtering relateret til medicinering.

Forrige
Forrige

4 podcasts om hjerneskade, hjerneblødning og blodprop i hjernen

Næste
Næste

Støttemuligheder: Døende i eget hjem