Spørgsmål og svar

Om KeasCare

Hvad er KeasCare?

KeasCare er et privat sygeplejefirma, der har autoriserede sygeplejersker over hele Danmark. Vi tilbyder skræddersyet forløb, hvor der tages hensyn til individuelle ønsker og behov. Vi kommer både i private hjem, på plejehjem, hospitaler og hospicer, hvor vi leverer en omfattende og omsorgsfuld pleje til vores patienter. 

Hvilke tjenester tilbyder KeasCare? 

Vi tilbyder en bred vifte af sygeplejeydelser, herunder

  • Sårpleje

  • Medicinadministration

  • Palliativ pleje

  • Terminal pleje 

  • Genoptræning og rehabilitering

  • Omsorgsbesøg

Alt tilpasses individuelt jeres ønsker og behov, og der foretages løbende en evaluering. 

Hvem hjælper vi i KeasCare? 

Vi hjælper alle, der måtte have behov for en privat sygeplejerske, herunder ældre borgere, patienter med kroniske sygdomme, rehabiliteringspatienter, palliative og terminale patienter. 

Kan jeg ændre vores aftale, hvis mine behov ændrer sig? 

Vi har fuld forståelse for, at behov kan ændre sig, og derfor er vi fleksible med tilpasning af hjælpen. Vi evaluerer løbende i samråd med dig om at skræddersy hjælpen til dine aktuelle ønsker og behov. 

Hvordan rekrutterer vi vores sygeplejersker? 

Alle vores sygeplejersker er nøje udvalgt, autoriseret og erfarne. Vi udfører baggrundstjek og sørger for, at de besidder de nødvendige kvalifikationer og færdigheder. På den måde kan vi kvalificeret matche vores sygeplejersker til jeres forløb. 

Hvordan sikrer KeasCare patientsikkerheden? 

Patientsikkerheden er vores højeste prioritet. Vi har dokumentationspligt, og det betyder, at alle patienter tilknyttet KeasCare får deres egen journal uanset længden af forløb. Vi kan, med din tilladelse, få adgang til dit medicinkort og dermed sikre det fulde overblik over din helbredssituation. 

Hvordan foregår opstarten af et forløb ved KeasCare? 

Det er muligt at kontakte os via vores kontaktformular, som du finder på vores hjemmeside eller ved at ringe til os direkte på 61652327 - vi tager telefonen 24/7. Vi vil hurtigst muligt sætte et møde op, hvor I møder den sygeplejerske, der bliver tilknyttet jeres forløb, og sammen laver vi en vurdering af behov og skræddersyr en plan derudfra. 

Hvordan fungerer fakturering og betaling? 

Når man får hjælp af KeasCare er det 100% egenbetaling. Vi opgør månedligt antallet af timer og sender derefter en faktura pr. mail. 

Terminal pleje

Hvad er terminal pleje? 

Terminal pleje refererer til den pleje og støtte, der ydes til mennesker, der befinder sig i den sidste fase af en alvorlig livstruende sygdom. Det er formålet at forbedre livskvaliteten for patienten og give dem en værdig afslutning på livet. Fokus er på komfort, lindring af smerte og at yde støtte i stedet for at helbrede sygdommen. 

Hvor tilbyder KeasCare terminal pleje? 

Det er muligt at få terminal pleje på hospicer, hospitaler, plejehjem samt i eget hjem - det afhænger ofte af patientens ønsker og de tilgængelige ressourcer. I KeasCare tilbyder vi terminal pleje de førnævnte steder. Såfremt man ønsker at dø i eget hjem, sørger vi for at kontakte relevante instanser, håndtere medicinen og skabe ro omkring patienten og de pårørende. 

Hvad sker der den sidste time før døden?

Den sidste time før døden varierer fra person til person, og det betyder, at man ikke kan sige noget entydigt, men mere overordnet kan beskrive nogle fælles træk og oplevelser

  • Fysisk: her kan den døende have nedsat bevidsthed, svækkelse af åndedrætsmuskulaturen og nedsat cirkulation. Huden kan virke kølig og fremstå bleg, og der kan forekomme ændrede åndedrætsmønstre, hvor der er perioder med dybe vejrtrækning efterfulgt af åndedrætsstop. 

  • Mentalt: den døende kan virke mere fredfyldt og afklaret i denne fase

Hvor lang tid er man terminal?

En terminalerklæring får man, hvis lægerne ikke anser helbredelsehj som mulig, og man har en begrænset levetid tilbage. Varigheden af den terminale fase er forskellige og kan variere betydeligt afhængig af den underliggende sygdom. Nogle er i den terminale fase i uger eller måneder, mens andre kun er i få dage. 

Hvad er forskellen på terminal og palliativ pleje?

De to begreber er relaterede, men har forskellig betydning.

  • Terminal pleje ydes til mennesker, der er i den sidste fase af en alvorlig livstruende sygdom, hvor helbredelse ikke er en mulighed. Der er fokus på komfort og lindring i den sidste tid. 

  • Palliativ pleje: er en bredere tilgang, der ikke nødvendigvis er begrænset til at være terminal. Den palliative pleje kan påbegyndes ti dligt i forløbet af en alvorlig sygdom og fortsættes gennem hele sygdomsperioden. Målet er at forbedre livskvaliteten gennem fokus på smerte- og symptomlindring. 

Opsummeret kan siges, at terminal pleje er en del af palliativ pleje, mens palliativ pleje ikke kun ydes til patienter, der er terminale. 

Genoptræning og rehabiliterin

Hvad er genoptræning? 

Genoptræning er en proces, hvis formål er at hjælpe mennesker med at komme sig efter kirurgi, skader eller medicinske tilstande. Det dækker både fysisk træning, terapi samt øvelser, der sigter efter at genoprette funktionsevnen. 

Hvad er forskellen mellem genoptræning og rehabilitering?

Rehabilitering betegner en bredere proces, som inkluderer genoptræning. Genoptræning sigter mod at genoprette tabt funktion, f.eks. efter en skade, mens rehabilitering er mere omfattende, da det inkluderer fysiske, psykiske og sociale aspekter med henblik på at hjælpe et individ med at genvinde fuld funktionsdygtighed. 

Hvem kan have brug for genoptræning eller rehabilitering? 

Efter en skade, kirurgi eller visse medicinske tilstande, der påvirker funktionsevnen, kan genoptræning eller rehabilitering tages i brug. Det kan blandt andet anvendes ved hjertepatienter, neurologiske lidelser eller muskuloskeletale problemer. 

Hvad er målet med genoptræning og rehabilitering? 

Det overordnede mål med et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb er at hjælpe et menneske med at genvinde eller forbedre dets funktionsevne, forebygge yderligere skade, minimere smerter og forbedre livskvaliteten. 

Hvor lang tid tager et genoptrænings- og rehabiliteringsforløb normalt? 

Varigheden af sådanne forløb varierer utrolig meget, alt afhængig af tilstand, skade og individuelle faktorer. Mens nogle kan have brug for kortvarig genoptræning, kan andre have behov for en langvarig indsats, der strækker sig over måneder eller endda år. 

Hvad kan jeg forvente under en genoptrænings/rehabiliteringssession?

Under sådanne sessioner vil man arbejde med øvelser, teknikker og behandlinger, der er designet til at genoprette eller forbedre din funktionsevne. Det kan både indebære fysisk træning og smertehåndtering. 

Er genoptræning smertefuldt? 

Det kan være udfordrende at være i et genoptræningsforløb, hvor ubehag og smerte kan forekomme under øvelser og behandlinger. Her er det vigtigt at få en god snak omkring eventuelle smerter, så træningen kan tilpasses det niveau man er på. 

Omsorg og tryghedsbesøg

Hvad er et omsorgs- og tryghedsbesøg?


Det omfatter muligheden for, at en privat sygeplejerske besøger en person i deres eget hjem eller på plejehjem for at yde ekstra omsorg og støtte. Formålet er at sikre patientens velvære, overvåge deres sundhedstilstand, og såfremt de bor i eget hjem, øge deres chancer for at blive i eget hjem så længe som muligt. 

Hvad indebærer et typisk omsorgs- og tryghedsbesøg? 

Et besøg skræddersyes efter patientens ønsker og behov, men kan omfatte

  • Grundlæggende helbredstjek

  • Medicinadministration 

  • Sårpleje

  • Hjælp til personlig pleje, herunder bad

  • Indkøb og måltidsforberedelse

  • Hjælp til koordinering af yderligere sundhedspleje

  • Samtaler og socialt samvær

Hvad er forskellen på tryghedsbesøg i det kommunale vs. det private? 

Omsorgs- og tryghedsbesøg i det kommunale er ofte korte besøg, hvis primære formål er at overvåge og sikre patientens velfærd. I det private er der afsat længere tid til hvert besøg. I KeasCare er alle besøg minimum 3 t., så der er tid til at ordne praktiske ting, men også have de gode snakke. 


Demens

Hvad er demens?

Demens er en samlet betegnelse for en række af syndromer, der påvirker hjernens kognitive funktioner, bl.a. hukommelse og tænkning. Det kan ikke samles under en sygdom, men snarere en række symptomer, der skyldes forskellige underliggende årsager. 

Hvad er de mest almindelige former for demens?

De mest almindelige former for demens inkluderer Alzheimers, vaskulær demens, Lewy body demens og frontotemporal demens, hvoraf Alzheimers er den mest udbredte form af demens. 

Hvad er de primære symptomer på demens?

Typiske symptomer inkluderer hukommelsestab, udfordringer med problemløsning, sprogproblemer og ændret adfærd. 

Kan demens behandles? 

Desværre findes der ingen kur mod demens, men ofte kan man lindre symptomer og forbedre livskvaliteten med behandling og pleje gennem medicin, terapi og støtte. 

Hvordan stilles diagnosen demens? 

Diagnosen stilles gennem en grundig vurdering, hvor neuropsykologiske tests, billeddiagnostik som MRI eller CT-scanning og detaljeret anamnese blandt andet anvendes. Ofte skal andre mulige årsager til symptomerne ekskluderes før en demens-diagnose stilles. 

Kan man forebygge demens?

Der findes ikke en garanteret måde at forebygge demens, men motion, sund kost, mentalt og socialt engagement samt kontrol af risikofaktorer som blodtryk og diabetes kan potentielt være med til at reducere risikoen for demens. 

Hvordan støtter man bedst en person med demens? 

Det kræver tålmodighed og forståelse at støtte en person med demens. Hjælp til daglige praktiske opgaver, det at lytte til deres bekymringer samt sørge for den rette medicinering er bare nogle af de måder, man bedst kan støtte en dement.

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers? 

Demens er den overordnede kategori af kognitive lidelser, mens Alzheimers er en specifik type demens. Alzheimers er en af de hyppigst forekommende former for demens. 

Kan demens påvirke personligheden? 

Det korte svar er ja. Der er nogle mennesker med demens, der oplever humørsvingninger, apati, aggression eller angst. 

Det er vigtigt at huske på, at demens er en kompleks og individuel tilstand, der afhænger af, hvilken form for demens, der er diagnosticeret. I KeasCare hjælper vi både demente og de pårørende igennem de forskellige stadier af demensen.

Indlæggelse og udskrivelse fra hospital 

Indlæggelse og udskrivelse fra hospital 

Når man bliver indlagt på hospitalet, hvad enten det er planlagt eller pludseligt, så kan det være overvældende som patient. Selvom man er i fagligt kyndige hænder, der gør deres bedste for at opdaterer en og ens nærmeste på situationen, kan der stadig være mange usikkerheder og misforståelser. 

Hvordan kan en privat sygeplejerske hjælpe under indlæggelse?
En privat sygeplejerske kan overvåge patientens tilstand, tjekke op på medicinen, hjælpe med personlig pleje og generelt hjælpe med at lette kommunikationen mellem patient, pårørende og hospitalet. En privat sygeplejerske kan stille de gode opfølgende spørgsmål og sørge for at holde styr på plejeplanen. Sidst men ikke mindst kan en privat sygeplejerske yde støtte til patienten såvel som pårørende. 

Hvordan kan en privat sygeplejerske hjælpe med at forberede en udskrivelse? 

En privat sygeplejerske kan forud for en udskrivelse sikre sig, at patienten er fuldt indforstået med, hvad udskrivelsen indebærer. Derudover kan sygeplejersken sørge for, at det nødvendige medicin og udstyr allerede er klar til, når patienten kommer hjem. 

Hvad kan en privat sygeplejerske hjælpe med, når patienten er udskrevet? 

Efter en udskrivelse kan en privat sygeplejerske hjælpe med at kontakte relevante parter, herunder hjemmeplejen, håndtere medicinadministrationen, hjælpe med genoptræning og rehabilitering, opfølgning med læger og hospital. En privat sygeplejerske kan sørge for at have det fulde overblik, og dermed mindske risikoen for genindlæggelse.