Det siger de pårørende

Når et familiemedlem eller pårørende ringer til os, er de ofte pressede og utrygge. Her kan du læse, hvordan de ser tilbage på deres oplevelse af at samarbejde med KeasCare og vores private sygeplejersker

røde-hjerter

“Alle sygeplejersker bidrog til at min familie følte, de kunne komme og gå som de havde overskud til - det betød rigtig meget. De rummede vores sorg over at skulle miste mor, på SÅ fin en måde. De italesatte mors sidste ‘faser’ så alle var trygge og ikke følte der var noget ‘galt’.”

- Tina


“Mine varmeste anbefalinger her fra. Min demente gamle mor har så meget glæde af et besøg af Line. Dejlig støtte for mig som pårørende når afstanden mellem os er stor

Har lavet en aftale ift. min mor - og oplevet forståelse, varme og omsorg til min mor og jeg. Så start med en samtale med Lone”

- Anja


”I gjorde bare en stor forskel for os i den sidste og meget svære tid, og det vil vi altid huske dine dygtige sygeplejersker for”

- Marianne


“Jeg har ikke ord nok for hvor meget det betød at I var der i min mors sidste tid. I flyttede mit fokus fra at være koordinator til at være datter til en mor i sin sidste tid. Det vil jeg altid være jer taknemmelig for”

– Helene


“KeasCare har skabt tryghed, ro og nærvær, og vi følte os respekteret og tryg som familie. Lige fra den dag Martin fra KeasCare kom ind af døren, var det bare trygt. Vi anede ikke hvad kommunen lavede, og der var ikke nogen tovholder inden KeasCare kom ind.”

- Trine


“Tusind tak for jeres støtte i den sidste svære tid. Pernille er jo et helt fantastisk menneske, der på meget kort tid nåede at komme helt ind på livet af min veninde. Hun var en hvirvelvind, når det kom til det praktiske og en uvurderlig støtte i forhold til personlig pleje, som blev udført med megen empati. Men vigtigst af alt så havde Pernille også tid til at sætte sig på sengen og hygge. KeasCare har været en uvurderlig hjælp. Jeg håber, at mange andre vil benytte sig af jeres tilbud”

- Sus


“Tak for din besked. Den udstråler noget fint og kærligt, som giver stor tillid. Vores mor har netop fået en plads på hospice, som er hendes største ønske, så der bliver ikke behov for jeres hjælp for nu. Jeg er dog sikker på, at karmaloven vil sikre at din gode og kærlige indsats, vil blive belønnet. Du har i hvert fald efterladt et positivt indtryk hos denne familie”

- Jakob


“Et firma med hjertet på rette sted”

- Sonny


“KeasCare er et helt nyt bekendtskab for mig, men ikke desto mindre følte jeg tryghed allerede ved første samtale. Jeg er så glad for at have tastet det nummer! Det jeg har oplevet er: Dejlige professionelle mennesker. Overholder aftaler. Mulighed for at ringe døgnet rundt, hvis problemer. Total accept af mig og mine særheder. Følelsesmæssig støtte, trøst og en arm omkring mine skuldre”

- Birgitte


“Det har været helt ubeskriveligt, den støtte Maja har været. Fagligt som sygeplejerske, men ligeså meget som sjælesørger. I en hård situation, så er det helt utroligt sådan et overskud hun havde. Jeg ved, Maja har haft nogle samtaler med min far tidligt om morgenen, som har været rigtig gode for ham.”

- Henrik


“Tak for den professionelle og hurtige koordinering. De mange klare tilbagemeldinger. Vi har været trygge ved KeasCare. Det har været en kæmpe lettelse for os, at min mor fik mere omsorg og pleje.”

- Anne


“I dag var min mor ledsaget af en privat sygeplejerske fra KeasCare, da hun skulle til speciallæge. Vi har valgt denne løsning og opgivet kampen. Vi fik en udførlig beretning på sms bagefter fra sygeplejersken og det hele er gået super fint og mor var glad og snakkesalig. Man skal vælge sine kampe, og vi orker ikke mere. Denne løsning virker for os.”

- Maria