
Ledig stilling:
Privat Sygepleje i Sjælland
Fastansat erfaren sygeplejerske søges: Sjælland
Er du en passioneret og erfaren sygeplejerske, der brænder for at yde omsorgsfuld sygepleje til vores 1:1 patienter?
Har du samtidig en stærk interesse for lovgivning, undervisning og ledelse?
Har du evnen til at jonglere med mange opgaver samtidig, og trives du med en geografisk fleksibel arbejdsplads? Hvis ja, så er dette en unik mulighed for dig!
Vi søger en kompetent sygeplejerske med base på Sjælland til en dobbeltrollet stilling. En del af rollen er at arbejde tæt sammen med bosteder for at etablere og udvikle deres sundhedsfaglige fundament. Den anden del af rollen er at løse vores private sygeplejeopgaver og træde ind i private hjem og yde kærlig, omsorgsfuld og kompetent pleje. I begge dele af jobbet vil du også fungere som teamleder for sygeplejerskerne, der arbejder privat og på bosteder.
Dine primære ansvarsområder vil omfatte:
Udvikling, implementering og kvalitetssikring af sundhedsfaglige retningslinjer og arbejdsgange på bosteder i samarbejde med ledere og personale
Undervisning i relevante sundhedsfaglige emner, hvis undervisning har din interesse
Deltagelse i private sygeplejeforløb, samt støtte og ledelse af KeasCares personale og deres udvikling herunder faglige problemstillinger og dokumentation
Koordinering og håndtering af opgaver i en travl hverdag
Dine kvalifikationer:
Særlig interesse for og kompetence indenfor lovgivning og kvalitetssikring
Udadvendt og venlig som person. Du er lyttende og løsningsorienteret uden at gå på kompromis med faglighed og lovgivning
Evne til at forstå og formidle komplekse emner og skabe spændende undervisning til mange forskellige faggrupper
Omsorgsfuldt og roligt væsen, med stort overblik, høj sygeplejefaglighed og minimum 5 års erfaring som sygeplejerske.
Du skal have bil til rådighed, da vores opgaver ofte ikke er tilgængelige via offentlig transport
Vi tilbyder:
25-37 timers stilling og løn efter kvalifikationer
Fleksibel arbejdsplads hvor du i høj grad styrer din tid selv
Muligheden for at sætte et stort aftryk på den måde, vi løser opgaver på
Arbejdstiden ligger primært indenfor 8-16. Afhængig af forløb der kommer ind vil der kunne komme lidt skiftende tider
Du skal trives med, at det kollegiale primært foregår online og pr. telefon, da I alle sammen arbejder på forskellige opgaver i forskellige hjem, plejehjem og på bosteder
Beskeder vi har fået fra ansatte i KeasCare:
“Tak for det første dejlige år ved KeasCare - det har bragt mig steder, jeg aldrig troede jeg skulle komme og vist sider af mig selv jeg ikke vidste jeg havde - glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer”
“Kan ikke huske hvornår jeg sidst ved en sommerferies afslutning oprigtigt kunne sidde med et smil på læben om at skulle starte op på job igen. I KeasCare kan jeg være en nærværende sygeplejerske og med tid til at yde kompetent sygepleje”
Hos os får du et uformelt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad planlægger dine opgaver og dage selv. Der vil være både faglige udfordringer og mulighed for selv at påvirke dine arbejdsopgaver og fokusområder. Vi fornyer og forbedrer os hele tiden, så du vil komme med på en udviklingsrejse, og vi ønsker, du tager en aktiv del i at forbedre og udvikle KeasCare.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail med CV og ansøgning via knappen ”Ansøg”. Du kan også ringe på 6165 1429 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Læs mere på www.keascareerhverv.dk og www.keascare.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.