Bliv klogere på palliativ pleje

Her finder du information om palliativ pleje og faserne i palliation

Palliation er det sundhedsfaglige begreb for lindring, mens man er i livsforlængende behandling, men det kan også være sideløbende med helbredende behandling. Så det er ikke ensbetydende med, at man afgør ved døden, når man modtager palliativ pleje, men man har en livstruende sygdom. Palliativ pleje adskiller sig dermed fra terminal pleje, idet patienten her er døende, og plejen udelukkende er rettet mod lindring, ikke helbredelse.

Hvad er palliativ fase?

Sundhedsstyrelsen har defineret faserne i den palliative behandling. Den palliative pleje strækker sig over hele den palliative fase, den kan vare op til år. Den opdeles typisk i palliationsfaserne: den tidlige palliative fase, den sene palliative fase og den terminale palliative fase.

I den tidlige palliative fase forsøges nogen gange fortsat med helbredende behandling og livsforlængende behandling da der er en livstruende sygdom. Der vil fortsat være undersøgelser på sygehuset. Målet er at der kan leves et så normalt liv som muligt og fasen kan vare op til år.

I den sene palliations fase vil den helbredende behandling ofte være ophørt, der kan dog stadig være livsforlængende behandling, men det er ikke altid. Her tages stilling til genoplivning og om der fortsat skal tages eksempelvis blodprøver mv. Denne fase varer ofte nogle måneder. Hvis der ikke er styr på testamente og “Min sidste vilje“, er det vigtigt at få styr på dette nu.

I den terminale palliative fase ophører alt livsforlængende behandling og man er nu inde i den sidste fase hvor døden er nært forestående indenfor dage eller få uger. Der vil være fokus på kontinuerligt at lindre, da tilstanden kan forværres fra dag til dag.

Hvad er Palliativ pleje?

Palliativ pleje dækker helt overordnet over pleje hvor der er fokus på at fremme livskvaliteten og på lindring af:

  • Fysiske problematikker - smerter, kvalme, forstoppelse, vejrtrækning, nedsat muskelkraft, træthed

  • Psykiske problematikker - angst, uro, sorg, ensomhed, depression, bekymringer

  • Sociale, eksistentielle og åndelige problematikker - Eksistentielle eller økonomiske spørgsmål, samtaler omring hvordan de efterlevendes hverdag skal være, meningen med livet, hvad giver håb og styrke, ændringen af rollen i familien

Palliativ pleje kaldes også for palliativ sygepleje og varetages gennem en længere periode. Dette kan være på sygehuset, på plejehjemmet, men særlig vil de fleste opleve palliativ pleje i eget hjem. Den palliative pleje i eget hjem giver helt overordnet omsorg og behandling, og varetages af hjemmepleje og sygeplejersker og Det palliative Team. Men den kan også varetages af en vågekone, Vågekonetjenesten består af frivillige ved blandt andet Ældre Sagen eller Røde Kors.

Hvornår er man palliativ?

De fleste forbinder palliativ pleje med at man er døende, men dette er ikke tilfældet. En person og dennes nærmeste pårørende har ret til palliativ pleje, hvis man lider af en livstruende sygdom. Den livstruende sygdom kan være kræft, hjerte/karsygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer eller andre kredsløbssygdomme.

Har du som pårørende spørgsmål til livet med en livstruende syg?

Du er altid velkommen til at kontakte KeasCare, hvis du er usikker på om vi kan hjælpe Jer i den situation I står i. Det er gratis at ringe og telefonen er åben hele døgnet.

Hos KeasCare har vi tiden, fagligheden, overblikket, fleksibiliteten og kontinuiteten til at kunne give omsorg, nærvær og samtidig være tovholder på instanserne, når I vælger at den sidste tid skal tilbringes i eget hjem. Vi hjælper med privat palliativ sygepleje af døende i eget hjem og på plejehjem i hele Danmark.

Forrige
Forrige

Bliv klogere på Terminal Pleje

Næste
Næste

Når døden nærmer sig: Har I styr på det juridiske? + huskeliste efter dødsfald