Privat sygepleje | En ekstra pårørende

View Original

Spørgsmål og svar om døden

I dette indlæg finder du information om når livet lakker mod ender, den terminale fase, der defineres som den sidste fase af et livsløb eller et sygdomsforløb

Hvad sker der med kroppen? Tegn på at den sidste tid nærmer sig

At vide hvad der sker med kroppen inden den dør, kan afhjælpe utrygheden.

  • Udtalt fysisk svækkelse og derfor mere sengeliggende

  • Døsighed og øget søvnbehov

  • Nedsat koncentrationsevne og opmærksomhed

  • Forringet kontakt til sine omgivelser

  • Bevidsthedsniveauet påvirkes og der kan opleves forvirring

  • Aftagende interesse for mad og drikke

  • Problemer med at synke tabletter, da der ofte kun indtages små slurke med vand

Tegn på at døden er tæt på, indenfor dage eller blot timer

  • Ovenstående tegn forstærkes

  • Sengeliggende

  • Spiser minimalt eller slet ikke

  • Drikker minimalt, husk her at være opmærksom på at væde mund og tunge

  • Der kan forekomme blåmarmorerede læber, hænder eller fødder

  • Perifer kold, det vil sige på hænder og fødder

  • Pulsen kan forandres og bliver mere ustabil

Kan jeg tale til en der ikke er ved bevidsthed?

Hørelsen er noget af det sidste der forsvinder, selvom den døende måske ikke har kræfter til at reagere på en samtale eller slet ikke er ved bevidsthed, kan denne stadig høre hvad der bliver sagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvad man taler om og siger til andre der er i rummet, hvor den døende er.

Som pårørende kan der være maget du gerne vil sige. Sørg derfor for at få tid alene til dette. Mange oplever at de efterfølgende bebrejder det de ikke fik sagt, hvordan de handlede i en presset situation eller at de ikke deltog som du ønskede. Prøv at acceptere situationen, som den var.

Ønsket om at en du elsker, ikke skal leve længere

Det er helt okay og naturligt. Mange mennesker har dårlig samvittighed, når de tænker sådan. Men sådanne tanker og følelser er naturlige og det handler om at man ønsker en anden noget godt. Det kan være for at en man holder af, skal slippe for smerte og lidelse.

Kan jeg dø hjemme?

Gennem tiden har det været mest almindeligt at dø på sygehuset eller på et plejehjem. I de seneste år er det dog blevet mere og mere almindeligt at der er et ønske om at dø i eget hjem. Man her her forsøgt at tilpasse tilbud der kan imødekomme dette og det er vigtigt at planlægge dette i samarbejde med kommune, hjemmepleje, det palliative team, og måske andre instanser. En god planlægning giver sikkerhed og tryghed for både patienten og de pårørende.

Vil du vide mere om støttemulighederne til døende i eget hjem, kan du læse mere her . Der findes mulighed for at kombinere støtten fra det offentlige sundhedssystem med privat terminal sygepleje, læs mere om disse muligheder her.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål om døden der ikke besvares her, eller terminal pleje, kan du stille dem her og vi tilføjer løbende spørgsmål og svar

See this form in the original post