Privat sygepleje | En ekstra pårørende

View Original

Når døden nærmer sig: Har I styr på det juridiske? + huskeliste efter dødsfald

Det er vigtigt at have styr på det juridiske, for at I kan fokusere på det væsentlige den kommende tid. Dette gør også tiden efter du har mistet nemmere rent praktisk. Nederst finder du desuden huskelisten til lige efter døden indtræder

Det er vigtigt at den sidste tid er en god oplevelse for dig som pårørende og for den døende, hvor alle er trygge. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan alle i familien kommer gennem denne sidste tid, når i vælger at døden skal ske i eget hjem.

Få styr på det juridiske

Selvom overskuddet ikke er til det, er der en masse praktiske ting som I skal have styr på, så I kan fokusere på hvad der er vigtigt den sidste tid I har sammen.

Det juridiske - har I styr på det juridiske? Det er vigtigt for fremtiden at der er styr på testamente, arv, særeje og formue inden døden indtræffer.

  • Testamente - Det juridiske dokument hvori du angiver hvem der er dine arvinger og hvordan arven skal fordeles. Uden et testamente gælder arveloven.

  • Særeje - Jeres personlige formuer er i et ægteskab slået sammen til en fælles formue. Der kan dog oprettes en ægtepagt, hvor jeres ejendele gøres til særeje, så I selv bestemmer hvilke af jeres ejendele der skal være særeje. Dermed har I mulighed for at angive hvem der arver Jeres særeje.

  • Fuldmagt - giver en anden person ret til at handle på dine vegne og varetage dine interesser overfor det offentlige

  • Generalfuldmagt - Indeholder også økonomiske forpligtelser. Den giver retten til at råde over dine penge. Men giver også ret til at sælge en bolig samt handle i forhold til offentlige myndigheder

  • Fremtidsfuldmagt - Angiver hvem der skal varetage dine interesser, hvis du selv er ude af stand til dette, så du ikke bliver umyndiggjort. Denne træder modsat andre fuldmagter først i kræft, hvis du ikke længere er i stand til at varetage dine egne interesser

  • Uskiftet bo - Samtykke til uskiftet bo betyder, at når den ene ægtefælde dør, skal arv og ejendele ikke fordels til arvingerne. Det vil sige, at arven først udbetales når den længstlevende ægtefælde dør

Huskeliste dødsfald

Her finder du en huskeliste over det vigtigste du skal huske, når du mister en pårørende

Hvad skal jeg, når mit familiemedlem dør?

Jeres bedemand vil hjælpe med alle praktiske ting og koordinering efter dødsfaldet og relateret til begravelsen. Her finder du et overblik over hvad du skal huske efter din pårørende dør:

  • Når jeres familiemedlem er afgået ved døden, skal der udarbejdes en dødsattest af en læge, det kan bla. være egen læge eller lægevagten

  • Tage stilling til om den afdøde skal blive i hjemmet til vedkommende kan lægges i kisten eller transporteres til sygehuset i “6 timers stuen” (Bemærk dette er for egen regning)

  • Kontakt bedemanden der kan hjælpe med dødanmeldelsen til kirkekontoret senest 2 døgn efter dødsfaldet. Dødanmeldelsen gør at de offentlige myndigheder informeres om dødsfaldet (ATP, pengeinstitut, Folkeregisteret, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, Skifteretten).

  • Ansøg om begravelseshjælp på borger.dk. Derudover udbetales 1.400kr. hvis den afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmark

  • Hvis den afdøde boede alene, skal der afmeldes diverse, eksempelvis forbrug, internet, tv, telefon, streamingtjenester, avis, boligsikring, rengøring, havemand, vinduespudser. Der skal gives besked til hjemmeplejen, returneres eventuelle hjælpemidler samt medicin returneres på apoteket.

  • Husk desuden at tømme køleskab og fryser

  • Husk at vande blomster og tømme postkassen, det er muligt at få posten videresendt, dette kræver en attest fra skifteretten

  • Efter Skifteretten modtager anmeldelsen som dødsfaldet påbegynder deres del af arbejdet. Du kan læse mere om processerne her